Styrket støtte til LGBT+ asylansøgere og flygtninge i Danmark

LGBT Asylum styrker nu indsatsen for LGBT+ asylansøgere og -flygtninge med støtte fra Det Obelske Familiefond.

Bevillingen betyder, at LGBT Asylum kan fortsætte og videreudvikle sin rådgivning og de aktiviteter, der skaber psykosociale netværk for LGBT+ asylansøgere og -flygtninge. Det er mennesker, som kommer til Danmark alene og er sårbare. Bevillingen på 3 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond løber over perioden 2022-2024.

LGBT Asylum vil desuden udvikle og implementere et nyt mentorprogram for LGBT+ flygtninge, der har fået asyl i Danmark. Mentorprogrammet skal sikre mental sundhed og netværk, samt hjælpe dem til at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Desuden kan LGBT Asylum for første gang få gennemført en ekstern evaluering af sine indsatser og gennemføre en akkrediteringsproces ved RådgivningsDanmark. Resultaterne og den nye viden vil ikke alene blive indarbejdet i organisationens drift, men skal også bidrage til en konsolidering af organisationen og dens indtægtsgrundlag på sigt.

Leo Nasser, forperson for bestyrelsen i LGBT Asylum:

”Vi glæder os meget over det fortsatte samarbejde med Det Obelske Familiefond. Det er helt afgørende for, at vi fortsat kan udvikle vores arbejde for LGBT+ asylansøgere og -flygtninge, og det er der mere brug for end nogensinde.”

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, sekretariatsleder:

”I 9 år har frivillige i LGBT Asylum arbejdet for at tilbyde rådgivning og socialt netværk til LGBT+ asylansøgere- og flygtninge, som i Danmark har stået helt alene uden familie og andet netværk. Bevillingen fra Det Obelske Familiefond er en anerkendelse af det enorme frivillige arbejde i LGBT Asylum og vil sikre en stærkere organisation og endnu større udbytte af den frivillige indsats.”

Om LGBT Asylum
LGBT Asylum er en selvstændig organisation, der arbejder for at forbedre vilkår og rettigheder for LGBT+ personer, som søger asyl eller har fået asyl i Danmark. Det indebærer assistance og rådgivning gennem asyl- og integrationsprocessen ved at tilbyde et socialt netværk og ved fortalerarbejde. LGBT Asylum har siden 2012 udgjort et fællesskab og været støtte for over 450 LGBT+ asylansøgere i Danmark. LGBT Asylum har sit hovedkontor i København og en lokalgruppe i Aarhus.

For yderligere oplysninger:
Sekretariatsleder i LGBT Asylum, Yanaba Mompremier Rymark Sankoh
Tlf.: 22 12 84 87
Mail: yanaba@lgbtasylum.dk

 

Hent pressemeddelelse som PDF

Andre nyhedsartikler

LGBT Asylum: Nyt kontanthjælpssystem rammer skævt

24. October 2024

Lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem lægger op til at fastholde særligt lave ydelser for flygtninge og indvandrere. De særligt lave ydelser har en lav beskæftigelsesmæssig effekt, men skaber derimod fattigdom. Og det ser ud til, at enlige uden børn – blandt andet LGBTQI+ personer med flugtbaggrund – skal være de allerfattigste.

Book presentation “Like rooting in quicksand”, an afternoon with LGBT Asylum

26. April 2024

Join us May 4th 2024 for an event where we present LGBT Asylum’s book “Like rooting in quicksand” (2023).

Tilbage til hovedmenuen
MenuLuk menuen
Støt LGBT Asylum
LGBT Asylum