Hvem kan klage?
Alle, som har været i kontakt med LGBT Asylums arbejde, kan indsende en klage.
Vi opfordrer til, at du med det samme fortæller os, hvis du har en dårlig oplevelse med os, så vi kan reagere hurtigt.
Hvad kan jeg klage over?
Du kan fx klage over:
- Mangelfuld rådgivning, vejledning og psykosocial støtte.
- Frivilliges adfærd, det vil sige den måde, som frivillige opfører sig på.
- Konkrete oplevelser med en eller flere personer, der ikke har levet op til det, vi stiller i udsigt på vores hjemmeside eller i annoncer.
Hvad kan jeg ikke klage over?
Du kan ikke klage over praktiske forhold som lokation, vente- og åbningstider.
Sådan sender du en klage
Klagen skal være skriftlig og kan sendes til generalsekretær via mail eller med posten. Hvis du gerne vil have svar på din henvendelse, skal du angive dine kontaktinformationer. Men det er naturligvis frivilligt.
Hvad skal min klage indeholde?
Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i nedenstående formular, når du skriver din klage, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle klagen.
- Navn
- Telefon nr.
- Hvad ønsker du at klage over?
- Hvad kunne du have ønsket dig i stedet?
- Hvad forventer du af os nu?