Fair flygtningepolitik for ALLE
Vi råber Christiansborg op på i morgen! Hør flygtninge fra Ukraine, Syrien og Afghanistan fortælle om deres oplevelser, suppleret med musik fra nogle af Danmarks bedste kunstnere.
Onsdag den 23. marts skal Folketinget stemme om et forslag, der kan forbedre forholdene og skabe større tryghed for alle, der er flygtet til Danmark. Lad os sende et klart signal til politikerne om at gøre det rigtige og stemme for forslaget! (Se forslaget her).
Den store tragedie, der nu sker i Ukraine, bør være et wake-up call. Med over 2 millioner på flugt fra Ukraine er der ikke brug for symbolpolitiske kioskbaskere, men i stedet konkrete, pragmatiske og effektive måder at sikre modtagelse og beskyttelse af alle på flugt. Der er behov for en ny realisme i dansk flygtningepolitik, og vi må stå sammen om at gøre i dag til en ny start for flygtninges liv i Danmark. Vi står sammen og kræver tryghed for ALLE flygtninge i Danmark.
Behovet for en særlov for at kunne gøre noget så simpelt, som at beskytte mennesker på flugt fra det der sker i Ukraine, er skabt ved at det nuværende asylsystem kun er blevet mere og mere meningsløst. Særloven er derfor en lappeløsning på et asylsystem der efterhånden er blevet gevaldigt udhulet. Vi kræver politisk selvransagelse over dette, og at der tages skridt til at reparere det danske asylsystem, så det kan bruges til at give beskyttelse for mennesker på flugt fra krig, død og ødelæggelse.
Vi har brug for en fair og tryg lov for ALLE flygtninge, uanset hudfarve, religion eller politisk tilhørsforhold. Derfor kræver vi:
- At regeringen og alle støttende partier arbejder for at sikre effektiv beskyttelse og tryghed for alle på flugt, der kommer til Danmark
- At regering og alle støttende partier skal arbejde mod ordnede rammer med perspektiv for et trygt ophold uden forskelsbehandling mellem forskellige flygtningegrupper.
Der er netop nu et stort behov for, at regeringen og alle støttende partier orienterer sig mod effektivt og løsningsorienteret samarbejde på tværs af grænser, inklusive koordinering, fordeling og kvoter af de mange flygtninge fra Ukraine og andre steder, så det fælles ansvar for at give dem beskyttelse, bliver løftet i fællesskab.
Hvornår?
Tirsdag den 22. marts fra 16.30-18.00
Hvor?
Christiansborg Slotsplads, 1218 København K
Program:
16:30 – Velkommen v Natasha Al-Hariri
16:35 – Martin Lemberg (Amnesty)
16:40 – MUSIK: Ramona Macho
16:45 – Salah Zada (Syrien)
16:50 – MUSIK: Iceage
17:05 – Oksana Nykytyuk (Ukraine)
17:10 – Fællesfoto
17:15 – Manilla Ghafuri (Afghanistan)
17:20 – MUSIK: Kira Skov m. Band feat M Rexen og Mette Lindberg
17:35 – Octave (Rwanda)
17:40 – Mahmoud (Syrien)
17:45 – MUSIK: Shaka Loveless
17:55 – Tak for i dag v Natasha Al-Hariri
Andre nyhedsartikler
Tryk her for at se alle billederne.
Lovforslag om et nyt kontanthjælpssystem lægger op til at fastholde særligt lave ydelser for flygtninge og indvandrere. De særligt lave ydelser har en lav beskæftigelsesmæssig effekt, men skaber derimod fattigdom. Og det ser ud til, at enlige uden børn – blandt andet LGBTQI+ personer med flugtbaggrund – skal være de allerfattigste.