8. marts: Regeringens asylpolitik gør det sværere for mennesker, der forfølges på grund af køn eller seksualitet

Indlæg af Mads Ted Drud-Jensen, Rådgiver, Talsperson og Bestyrelsesmedlem i LGBT Asylum

Alt imens den danske regering har ambitioner om, at der skal komme færre eller ingen asylansøgere til Danmark, og om at behandlingen af asylsager skal finde sted uden for Europa, modtager vi i LGBT Asylum til stadighed råb om hjælp fra LGBT+ personer rundt om i verden.

Som frivillig i LGBT Asylum passer jeg indimellem organisationens Facebook-side og dermed også indbakken på Messenger. Og jeg svarer dem, der skriver til os. Det er der mange, der gør. Kvinder og mænd, trans- og ciskønnede.

De skriver til os fra Nigeria, Pakistan, Kenya, Libanon, Libyen og Lesbos. Bare for at nævne nogle af de steder, vi har modtaget råb om hjælp fra de seneste uger.

Som en lesbisk kvinde skriver fra Nigeria:

”Jeg er desperat, og jeg kan ikke leve i skjul længere. Jeg har brug for kærlighed. Jeg er bange for at være åben om, at jeg er homoseksuel. Lesbiske bliver voldtaget som korrigerende sex.”

Og en ung homoseksuel mand skriver fra Libyen:

”Jeg har brug for hjælp, fordi jeg bliver truet og forfulgt. Jeg har brug for at søge asyl i et sikkert land, for den nuværende situation er meget farlig for mig.”

På baggrund af de mange internationale henvendelser, LGBT Asylum får, ved vi, at det ofte er umuligt for LGBT+ personer at finde sikkerhed og beskyttelse. Ikke bare i deres hjemland, men også i de såkaldte nærområder, eller hvor de ellers måtte befinde sig som fordrevne. Der er simpelthen ikke sikkert for LGBT+ flygtninge i flygtningelejre i Kenya, i et Libanon i krise eller i Libyen eller Marokko, hvor LGBT+ personer i forvejen risikerer forfølgelse.

På den korte bane er international beskyttelse og asyl den eneste mulighed for mange for at opnå sikkerhed.

Den danske regerings aktuelle ambitioner på asylområdet vil ramme LGBT+ flygtninge hårdt. Det er de seneste år blevet sværere at komme til Europa og søge international beskyttelse. Og antallet af mennesker, der har behov for international beskyttelse, er langt større end den kapacitet, der er i FN’s kvoteprogram. Danmark modtager heldigvis igen kvoteflygtninge. Men langt færre end tidligere og langt færre end fx Norge og Sverige.

Udover at svare, give information og skrive nogle støttende ord, er der desværre ofte ikke meget, vi kan gøre i LGBT Asylum, når folk skriver til os og beder om hjælp.

Men vi kan om ikke andet sige det højt og tydeligt:
Asylpolitik er også LGBT+ politik. Der er brug for bedre adgang til international beskyttelse, ikke dårligere. Regeringens aktuelle politik peger i den forkerte retning.

Glædelig 8. marts. En international kampdag. Og en anledning til at styrke indsatsen for dem, der kæmper for at overleve forfølgelse på grund af køn eller seksualitet.